Formål
IKON (Interregionalt KulturOplevelses Netværk)projektet er skabt med henblik på at fremme samarbejdet mellem kultur, turisme og erhverv via en vidensbaseret oplevelsesøkonomi i Kattegat-Skagerrak regionen. Vidensbaseret oplevelsesøkonomi er afløseren for den rene oplevelsesøkonomi og honorer via et trepunktssamarbejde mellem vidensinstitutioner (museer), oplevelsesøkonomiske aktører (universiteterne) og turismeaktører tidens krav om kvalitetsoplevelser, der kan gøre dig klogere og dygtigere. Krav der især stilles fra de helårsturister, der kommer til regionen uden for den egentlige hovedsæson. Ved at satse på helårsturismen og ved at skabe basis for et givende trepunktssamarbejde er det ambitionen at bidrage klart og tydeligt til at fremme en holdbar økonomisk vækst i hele regionen.
Samstemmende visioner
IKON projektets vision om fremme af helårsturisme via en vidensbaseret oplevelsesøkonomi er i fuld overensstemmelse Interreg IV a programmet med henblik på EU-målsætningerne i Lissabon erklæring og Göteborg-agendaen. IKON Projektet understøtter og fremmer til fulde disse værdier, når det gælder fremme af økonomisk holdbar vækst.
Deltagere
I projektet deltager i alt 48 kulturinstitutioner, kommuner, regioner og universiteter i Kattegat-Skagerrak området. Fra Danmark deltager; Skagens Museum, Skagen By- og Egnsmuseum, Bangsbo Museum & Arkiv, Sæby Museum, Try Museum, Vendsyssel Historiske Museum, Limfjordsmuseet, Museet for Thy og Vester Hanherred, samt APEX/Aalborg Universitet. Region Nordjylland medvirker med ekstern finansiering. KulturarvNord er projektejer og varetager udover projektets styring i Danmark den samlede kommunikation i hele projektet.
Kontakt
Projektleder, ph.d., Morten Karnøe Søndergaard, KulturarvNord
e-mail: karnoe@hotmail.com
tlf.: +45 26 14 71 51