MERE OM MUSEUMSNETVÆRKET

Projektet ”Netværksplatform til kulturarvsklynge Nordjylland” involverer alle medlemmer af KulturarvNord. Formålet med museumsnetværket er, at udvikle en netværks- og kommunikationsplatform, som understøtter de enkelte museers udvikling af projekter og som forbedrer museernes kommunikation både indadtil og udadtil.

 

De tre indsatsområder, som indgår i netværksprojektet, står i tæt samspil med hinanden for netop at sikre en stærkere kommunikation mellem museerne og samtidig udvikle det enkelte museums særlige kompetencer og ressourcer. På denne måde kan man understøtte og sikre en stærkere tværfaglig udvikling og gennemførelse af innovationsprojekter i det nordjyske område.

 

Digitale Systemplatforme

Rent praktisk kommer systemplatformen til at bestå af et internt kommunikationsforum for KulturarvNords medlemmer, hvori nye projektideer og -koncepter kan diskuteres og udvikles. Den interne systemplatform, skal ses som et kommunikationsredskab, der skal sikre tilgængeligheden og udviklingen af museernes oplevelseskompetencer. 

Ligeledes etableres et eksternt digitalt kommunikationsnetværk. Her anvendes IT-teknologier i  form af multimedia, audiovisuelle midler og Internet i formidlingen af museernes projekter.

Disse IT-platforme kommer til at fungere som et slags ressourcecenter i forhold til museernes faglige og formidlingsmæssige kompetencer.

 

Støttefunktion

Etableringen af en støttefunktion sker i forbindelse med museumsnetværkets udvikling og anvendelse af systemplatformen. Støttefunktionen udgøres af en fælles Human Ressource funktion i museernes netværksorganisation. I denne funktion indgår kurser, e-læring, konsulentstøtte, afholdelse af seminarer og konferencer, udsendelse af nyhedsbreve, hjemmeside mv., som kommer både deltagere i museumsnetværket, samarbejdspartnere og interesserede til gode.

 

Oplevelsesregnskab

Sidste del af Netværksprojektet omfatter en system- og effektvurdering af netværksplatformen og de iværksatte innovationsprojekter. Denne vurdering udmøntes i et periodeafgrænset oplevelsesregnskab i samarbejde med ApEx – Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi. Her måles og evalueres effekten af museernes innovationsprojekter, samt de støttefunktioner, de har gjort brug af undervejs.

 

Museumsnetværket forventes at aflede en væsentlig kulturøkonomisk effekt for regionen. Dette sker både gennem en forøgelse af den turistmæssige omsætning, samt et styrket samspil mellem museer, vidensinstitutioner og turisterhvervet. 

 

Kontakt

Nordjyllands Kystmuseum

tlf: +45 98 42 31 11